Sidevisninger i alt

søndag den 12. maj 2013

Afslutningen.

Onsdag d 2 ankom jeg til Danmark igen efter en hel masse ballade.
For nogle uger siden tog jeg til en fest sammen nogle af mine venner, det var ikke noget vildt, men der var stadig alkohol.
Lige pludselig begyndte der at komme vildt mange mennesker som bare gik og kom.
Da festen var ved at dø og de fleste var taget hjem og dem der var blevet var klar til at sove bankede det pludseligt på døren. Alle kiggede på hinanden og inden nogen kunne nå at åbne døren kom politiet brasende ind.
En politi mand kom løbende op af trappen med en lygte, vi fik alle hænderne i vejret. Lige pludeslig kom de også ind af traresse døren, og det kom vist op på 5 politi mænd.  Vi blev samlet i køkkenet hvor vi blev kropvisiteret, hvor vi hvorefter blev sat i sofaen, der fik vi lov til at blæse i et alkohol meter, jeg havde haft 3 øl så det blev også målt.
De havde kommet fordi så mange havde gået ind og ud at de troede der blev solgt stoffer. De hævtede de fandt noget i en vandpiben, men det ved jeg var løgn, desuden 'tabte' de den også inden de fik den testet for noget som helst.
Men det var tydeligt at høre og se de bare havde smadret den i gulvet.
Politiet spurgte så om der var nogen under 17, der måtte jeg så række hånden op som den eneste, jeg fik lov til at pakke mine ting og følge med ud til politi bilen, hvor jeg måtte ringe til mine værts forældre og få dem til at hente mig på stationen.
Jeg fik en bøde på 140$ og fik afvide jeg skulle møde op i retten d 9.
Min værts mor kom og hentede mig, hverken hende eller min værts far var sure, bare skuffet. Jeg fik så stuearrest for en uge, hvilket virkelig føltes forfærdeligt, for selvom jeg vidste jeg havde fortjente det så vidste jeg at jeg ville blive sendt hjem snart, sikkert lige efter min retsag, så jeg ville rigtig gerne tilbringe den sidste tid med mine venner.
2 dage inden min stuearrest var over gav Rebecca mig lov til at gå ud alligevel fordi hun også var klar over min tid tilbage i USA var begrænset.
Jeg nåede heldigvis at få prom, hvilket jeg var virkelig havde glædet mig til. Morgen til prom skriver min mor så at sts har haft kontakt med hende og jeg ville være hjemme onsdag, jeg havde mindre end 3 dage tilbage i USA, det var virkelig en svær nyhed at vågne op til.
Men jeg kom igennem dagen, fik sat mit hår af Jennifer, min bedsteven og prom dates mor. Lagt make up, lavet negle og så blev der taget billeder! Masser af billeder senere var vi så ude og spise, jeg må ærligt indrømme det var sjovere end selve dansen, mit prom var rigtig godt selvom det var rigtig svært at holde humøret oppe når jeg vidste det snart var slut.
Mandagen var jeg kort i skole for at sige farvel og tømme mit skab, så tog jeg ellers hjem for at pakke.
Ellers tilbragte jeg de sidste dage med familie og venner, inden jeg tog flyet hjem tirsdag eftermiddag.
I Lufthavnen var Rebecca, Brooke, Ashley, anden Ashley, Holly, Trinity, Ro og Tyler taget med. Rachel kunne ikke komme da hun skulle arbejde, så hende sagde jeg farvel til inden jeg forlod huset.
Brooke skulle også arbejde så Ashley måtte køre hende der over, hurtigt så hun selv kunne komme tilbage og sige farvel. Hun nåede desværre ikke tilbage så jeg måtte sige farvel over telefonen.
Det blev så tid for mig at tjekke ind og jeg måtte sige farvel.
Det var svært, rigtig svært, alle græd broset fra Holly og Ro. At sige farvel til folk som er blevet som familie til dig er virkelig forfærdeligt, især når du ikke ved hvornår du ser dem igen.
Og at sige farvel til min bedste ven Tyler var nok noget at sværeste jeg nogensinde har gjort.
Jeg husker lige så tydeligt da jeg går over for at blive tjekket ind grædende siger manden 'Well somebody is definitely leaving someone'
Da jeg fik mine ting lagt på båndet og fik det tilbage og kiggede tilbage på dem, jeg vinkede kort og så vendte jeg mig bare hurtigt om og gik uden at kigge tilbage. Det var alt for hårdt.

Det mærkeligt at være tilbage, det mærkeligt ikke at være den underlige og akavet udvekslings student længere, det underligt ikke at have pigerne til at komme brasende ind af døren mere, og det virkeligt mærkeligt ikke at tage over til Tyler hver aften efter han er kommet hjem fra arbejde for at se tv med ham længere.
Alt her hjemme er det samme, det dejligt at være tilbage, med venner og familie men jeg savner nu alle dem fra USA.
Det har klart været mit livs oplevelse, selvom jeg blev sendt hjem lidt før tid så har det været en fantastisk oplevelse og hvis jeg havde muligheden ville jeg gøre det igen.
Det kan klart anbefales, det virkeligt hårdt og jeg må også indrømme jeg flere gange var fristet til at give op. Det det bedste og værste år i dit liv. Så meget ændres, du mister så meget men du får endnu mere.